Motivation: Et harmonisk hjem fuld af hygge og omsorg
Motivation: Et harmonisk hjem fuld af hygge
Frygt: Ensomhed og følelsen af at svigte
Frygt: Ensomhed og følelsen af at svigte
Prioriteter: Fællesskab, tryghed og harmoni
Prioriteter: Fællesskab, tryghed og harmoni
For dig handler boligindretning først og fremmest om familiens trivsel – både nu og i fremtiden. Du ønsker at skabe en ramme om dit familieliv, hvor alle beboere og gæster føler sig trygge og velkomne - uanset om det er børnenes legekammerater, familie og venner, naboerne eller chefen, der er inviteret til middag.
Så for dig handler boligforbedringer ikke bare om driftsøkonomi og praktisk komfort i en travl hverdag. Din indsats afspejler en dybfølt omsorg for dem, der vokser op i og præges af hjemmets atmosfære. At vælge materialer og løsninger, der skaber hygge og tryghed giver dig en dyb tilfredsstillelse, fordi du ved, at det skaber trivsel, overskud og kræfter til at begive sig ud i den store, krævende verden udenfor hjemmet.
Boligen skal fremme det naturlige samvær, uanset om der er mange eller få til stede. Køkkenet skal både kunne rumme lektielæsning og madlavning, og spisebordet skal med et snuptag kunne udvides til en hel skoleklasse eller et møde i vejlaugets festudvalg.
Hver løsning i din bolig skal være gennemsyret af gæstfrihed og fleksibilitet, så dit hjem altid føles som et sted, der danner rammen om fællesskabet og gode minder.
Med RUM-MUR-metoden får du en empatisk og guidende tilgang til byggeprojektet, som er skræddersyet til dig, der ønsker at skabe dit drømmehjem uden at blive overvældet af de mange beslutninger, der følger med et større byggeprojekt. Ikke mindst får du adgang til personlig rådgivning om hvordan du håndterer relationen og samarbejdet med de mange bidragydere og leverandører, der spiller en rolle i projektforløbet.
NB: Quiz-softwaren er i BETA og føler du ikke, at du er havnet på rette hylde, så har du her adgang til at læse om de tre andre bygherretyper. Der kan være flere årsager til ikke at oplever man matcher den foreslåede type: enten skyldes det quiz-softwaren eller også at quiz-forfatterens spørgsmål ikke er formuleret på den bedste måde. Send gerne en kommentar til quizzens spørgsmål, svarmuligheder og resultatet. Hvis du vil være sød at tage dig tid til det, vil det være til stor hjælp, tak!
Jeg er indforstået med at e-arkitekten via min email har adgang til mine svar med det formål at bruge oplysningerne til at forbedre quizzen. Mit tilsagn kan til enhver tid trækkes tilbage med fremadrettet virkning.
Arkitekt MAA Pernille Arends er 25 år efter sin afgang på Arkitektskolen tilbage på skolen for at tage en Masteruddannelse i Bygningskultur - Bæredygtighed, Strategi og Transformation.
Efter tre årtier som privatpraktiserende arkitekt med speciale i at ombygge ejerboligen for private bygherrer, skriver Pernille Arends sin masteropgave baseret på erfaringen fra at have
bistået ca. 500 familier med at udvikle deres boligdrøm og byggeprojekt.
Planen er en landsdækkende online undersøgelse, som i anonymiseret form analyseres og lægges til grund for udviklingen af kommunikationsstrategier til støtte for private husejere. Det er vigtigt, at mange husejere deltager, så datasættet bliver størst muligt - derfor er dette en invitation og opfordring til at bidrage til undersøgelsen med dine erfaringer.
Det er Pernille Arends' mission at udvikle og gøre arkitektfaglig viden og digitale værktøjer nemt tilgængelige for private bygherrer, med det formål at fremme beslutningen om at modernisere og transformere den gamle boligmasse, i stedet for at rive ned og bygge nyt.
Ved at holde sig opdateret (om muligt!) og tilbyde løbende adgang til den nyeste viden om bæredygtigt byggeri i privatboligen, er visionen at skabe en online skurvogn for husejere og familiemennesker, der ikke er uddannet med arkitektur og byggeri, hvorfra de kan designe, planlægge og styre deres byggeprojekt. En proces med store konsekvenser for privatøkonomi og familieliv, hvis det ikke bliver vellykket.
Hvis du deltager: Baseret på dine besvarelser modtager du en individuelt tilpasset plan til dit byggeprojekt. Med en projektplan tilpasset dit specifikke byggeprojekt, kan du komme hurtigt i gang og godt i mål med dit boligprojekt, og opnå det bedst mulige resultat.
De første deltagere i undersøgelsen tilbydes en ekstra bonus: bygherrerådgivning med svar på alskens spørgsmål om dit private bolig- og byggeprojekt i et 45 min. online møde. Men kun i kort tid: Når kalenderen fyldes op "slukkes" tilbudet.
© 2025 e-arkitekten. All rights reserved.